Champagneboblende

Digte - Sternberg: “Helbredende digte” Der er noget befriende storladent og selvsikkert i ligefrem at kalde sin digte for helbredende, men det falder på den anden side udmærket ind i tiden, hvor diverse læsekredse og mere eller mindre organiserede biblioterapeutiske forløb gennem nogle år er blevet mere udbredte. Når jeg ser tilbage på Sternbergs digte, så har mange af dem været helbredende - i hvert fald i gåseøjne. Som oplagt eksempel kan nævnes depressionsdigtene fra 2014. Men der er da også noget velgørende ved disse mere livsbejaende digte; andet digt i samlingen, som også er bagsideteksten, lyder sådan her: “jeg er ung i dagog fyldt op med champagne jeg blander gloser for at glemmealle dårlige digte mine tekster er lyskastet hengivent på en verden der er ligetil jeg løsner havet fra kystenmed en præcis og safrangul sommer”. Jeg tror ikke nødvendigvis, at digtet bliver større ved, at man går ind i en diskussion med det (er verden virkelig ligetil?), men man kan da også med fordel ...