ESSAY - Søren Ulrik Thomsen: ”Store Kongensgade 23”
Man sætter sig i stolen, og teen bliver skænket. Thomsen stopper Blå Capstan i piben, stryger en tændstik og suger gang i tobakken.
På de næste 96 sider lukker han op for posen og fortæller en historie, der længe har villet frem i lyset.
Søren Ulrik Thomsen har tidligere sporadisk antydet, at hans mor var depressiv og blev behandlet for det. Her kommer historien for fuld udblæsning i al sin begrædelighed.
I seks år røg Hanne Thomsen ud og ind af psykiatriske anstalter. Hun fik det ene elektrochok efter det andet og blev stopfodret med psykofarmaka.
Alt sammen til ingen verdens nytte. Udskrivningerne blev raskt fulgt op af nye indlæggelser, og processen var ved at rive familien Thomsen i tusind stykker.
Til sidst indtræffer miraklet. Søren Ulrik Thomsens mor kommer i behandling hos psykiateren Mogens Jacobsen, som skubber alle hendes journaler til side og simpelthen begynder at tale med hende. ”Hvad er det, du er ked af?”
Det kurerer h...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.