Seneca: “Trøsteskrift til min mor Helvia”
Det er ikke nemt at være menneske. Der er så meget, der kan trykke. Ting går en imod, og man kommer ud for tab, tilbageslag, sygdom eller andet.
Og hvis det går godt, tænker man, at det kun er for en tid, og at ulykkerne nok står i kø et eller andet sted lige om hjørnet.
Personligt kalder jeg den indstilling for landmandssyndromet: Der er ikke noget, der er så godt, at det ikke er skidt for noget. Hvis det regner, drukner planterne, men hvis det ikke gør, visner de. Selv godt vejr rummer en trussel. Det kan nemmest gå galt.
Sådan en holdning er en pestilens for den, der har det sådan, og holdningen kan også godt smitte.
I vore dage er der bekymringer nok og mange forskellige dårlige scenarier, der kan udspille sig.
I tidligere tider har det dog ikke været bedre end nu, og det kan man opdage ved at læse en ny oversættelse af et romersk skrift fra 1. århundrede efter vores tidsregnings begyndelse.
Foruden frygten for krig, sygdom og tab af nærtst...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.