Skip to main content

Værre end Helvedes forgård

Sebastian Fitzek:"Patienten" Sebastian Fitzek (1971 -) er en populær bestsellerforfatter på det tyske bogmarked. Hans bøger er oversatte til 24 sprog, og han har solgt adskillige millioner eksemplarer, siden han debuterede i 2006. Flere af hans titler er oversat til dansk, og forlaget lover, at der kommer flere. Hans hovedgenre er den psykologiske thriller. Vurderingen af ham i den tyske kritik er ikke entydigt positiv. Han anses på den ene side for at være kongen af thrilleren, og han regnes for håndværksmæssigt at være den mest pålidelige og professionelle blandt forfattere inden for genren. På den anden side finder mange kritikere stærkt ubehag ved hans mange og meget voldsomme voldsscener. Han har skrevet dramatik, børnebøger, lydbøger, og flere af hans tekster er købt til filmatisering. På den litterære scene fører han sig meget iøjnefaldende frem: Han har sin egen tur-bus, og han finder usædvanlige steder til oplæsning af sine værker, bl.a. på hospice, hos bedemænd med andagtsale...