Skip to main content

Kaos set gennem et temperament

Puk Damsgård: "Arabica" Puk Damsgårds bog ”Arabica”- den seneste af flere bøger om den arabiske og muslimske verden - er en oplagt bog til corona- og juletid. Den bør få rigtig mange læsere, fordi den stilfærdigt maner til eftertænksomhed og empati i forhold til de mennesker, hvis tilværelse skildres i bogen. Og den giver på samme tid et indblik i en verden, som vi ikke ved ret meget om. Puk Damsgård, 42 år, er kendt som kyndig korrespondent til DR om det kaotiske Mellemøsten. Her er hendes rolle at være den registrerende rapportør, der beretter om de voldsomme og umenneskelige forhold, som udspiller sig i den del af verdenen. I den egenskab er hun i princippet objektiv. Det ligger imidlertid i rejsebogens natur, at den rejsendes møde med det ukendte rum også bliver en mulighed for at slippe ud af sine egne ”iltfattige bobler” for ”hvad ville der ske, hvis jeg gjorde noget andet? Med fortidens rejsende i bevidstheden forsøgte jeg at prikke hul på mit eget ekkokammer”. ”Arabica” beskriv...