Skip to main content

Rablende internetkritik

Roman - Patricia Lockwood: ”Ingen taler om det” Det her er en bog, som ingen anden jeg har læst. Den har ikke nogen egentlig historie. Den farer afsted som en endeløs række af opslag på internettet. Små selvstændige indlæg, der sagtens kan læses hurtigt og give mening. For de er så veloplagte. Knitrende som flødekaramelpapir. Og fyldt med overraskende billeder. Og samtidig med bid. ”Hun rejste sig og gav ham et knus, hun kunne ikke gøre for det. Han føltes lige så skrøbelig som et link i hendes arme”. Langsomt tegner der sig et billede af en kvinde, der bliver fulgt af tusinder af fans på internettet. Hun er så populær, at hun optræder rundt omkring i verden med andre interneteksperter. Efterhånden som du læser dig fremad, gennem de mange i begyndelsen ikke sammenhængende indlæg, danner der sig et billede af en kritik – et forsøg på sammen med andre at gøre oprør mod kapitalismen, diktatoren og præsidenten. Men på intet tidspunkt former der sig for alvor en sammenhængende rød fortællet...