Tilbage til langsomheden

Digte - Morten Chemnitz: ”Hæld” Tidligere tror jeg, at jeg har talt om den danske digter, Morten Chemnitz, som en fænomenologisk digter. Måske primært fordi han tvinger en langsomhed ind i læsningen, ved at han formår at sætte parentes om alt det, vi som læsere troede, vi havde erfaret og sanset. Men jeg har nok taget fejl. Siden 2013, hvor Chemnitz debuterede, har han hvert tredje år givet os verden tilbage; og måden han gør det på i sin nye samling – uanset om den måtte kredse om opløsning, vi, jeg og samling – er næsten hölderlinsk: Chemnitz tilbyder en verden, der kan bebos og som siger noget grundlæggende om menneskets måde at være til på i og med verden. De nye (prosa)digte i ”Hæld” er næsten som et åndedrag: opløsning over for en samlende bevægelse i verden og i det sociale rum. Det er fuldstændig vanvittig oplevelse at læse en digter som Chemnitz – og ikke mindst en digter som Chemnitz på dansk. Hans stemmes musik, sproget og billederne er unikke. Simpelthen. ”Inden aftenen, i ...