Skip to main content

Feriebilleder fra Hitlers spisekammer

Morten Brink Iwersen: “Hitlers Danmarksbilleder. Da Førerens fotograf Walter Frentz rejste gennem Augustoprøret”. I sommeren 1943 kom en tysk fotograf, Walter Frentz, til Danmark. Han var en af Hitlers betroede mænd, og hans opgave var at dokumentere, hvor langt udbygningen af forsvarslinjen langs den jyske vestkyst var nået. Vestkysten var et af de steder, hvor tyskerne frygtede en allieret invasion. Frentz ankom til København i slutningen af juli. Han tilbragte nogle dage i byen og tog på en lille udflugt til Nordsjælland, mens han ventede på, at den rigsbefuldmægtigede Werner Best fik tid at mødes med ham og arrangere det nødvendige for hans rejse rundt i landet. I begyndelsen af august var alt klar, og Frentz kørte vestpå. Han passerede Odense og kom til Esbjerg, hvorfra han fortsatte langs vestkysten op til Skagen, videre til Frederikshavn og derfra tilbage til København, hvorfra han fløj til Hitlers hovedkvarter, Ulveskansen i Østpreussen. Her mødtes han med Hitler og aflagde ra...