Moacyr Scliar: ”Kentauren i haven”
Mærkelig er det første ord, der falder læseren ind. En kentaur er et fabeldyr, som ikke findes. Underkrop som en hest, forsynet med menneskekrop fra livet og op. Vi kender dem fra de græske myter og den græske kunst, hvor de hver gang fremstår som civilisationens modstykke.
Kentaurerne var til bryllup hos kongen over nabofolket. Men de kunne ikke tåle alkohol, og et stykke tid inde i festen begyndte de at forgribe sig på kvinderne.
Da dette også indebar den nygifte dronning, måtte menneskene svare igen, og det endte i et voldeligt opgør, som kun guderne kunne standse. På Akropolis i Athen har vi nogle af kunsthistoriens flotteste relieffer med kentaurkampen som motiv.
Athenerne brugte dem til at hylde sig selv for sejren over de invaderende persere, og symbolikken var tydelig: Perserne var barbarer, kentaurerne var ikke-menneskelige, og brugen af dem som symboler i kunsten fastlåser værdierne i os og dem:
Vi er de stærke, de civiliserede, de kulturelt...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.