Roman - Mathilde Moestrup: Elektras breve
Vor tid er ensomhedens tid. Paradoksalt nok giver alle kommunikationsmulighederne og det hektiske sammenrend grobund for mere af det modsatte.
Ensom er jagten på likes, ensomt er det at komme i bad standing, og ensomme er vi alle sammen, når det fælles rum bliver for fornuftigt og bundlinjefikseret.
Ensomhed er et tema i Mathilde Moestrups debutroman fra i år, “Elektras breve”. Fra et udelukkende kvindeligt synspunkt møder og følger vi to ensomme kvinder, der på mange måder kan ses som modsætninger.
E bor alene, tilsyneladende selvvalgt. Hun er midt i livet, og vi møder hende, da hun mod sin egen forventning pludselig gør noget spontant, som hun snart fortryder. Sådan er hun, sådan har hun gjort før, og sådan vil hun nok fortsætte.
Rutinerne er meditation, læsning, gåture, blomstermotiver i et løst venskab med en gartner og ikke mindst et genkommende minderitual med billeder af den tabte bror. Ser hun ham tilfældigt, ryster det hende i flere da...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.