Maria Hesselager: ”Jeg hedder Folkví”
Folkví er en ung kvinde i vikingetidens Danmark. Hun og broren Áslakr er vokset op inden for høvdingepladsens hegn som frie mennesker. Deres forældre er for kort tid siden døde, og de to søskende er stærkt knyttede til hinanden.
Om end de set med vores øjne kun er store børn eller teenagere, er de i deres tid voksne. Folkví har overtaget vølvens arbejdet fra sin mor, og Aslakr skal for første gang med Høvdingen på togt til Sæterlandet.
Han er glad og spændt, men Folkví er ikke glad. Hun føler, at alle forlader hende, og at hun lades alene tilbage.
Da Áslakr kommer hjem fra sit første overvintrende togt, har han mødt den 15-årige Gerd og skal giftes. Folkví gribes af voldsom jalousi og sorg og hele romanens omdrejningspunkt er den sommer, hvor Folkví er ved at blive vanvittig af sorg.
Sagen er nemlig den, at de to søskende, inden Áslakr tog afsted, indledte et seksuelt forhold og for Folkví betyder det, at de altid skal være sammen.
Selvom Áslakr fø...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.