Skip to main content

Anmelderen hulkede af latter

Noveller - Margaret Atwood: ”Min onde mor” Margaret Atwood, født 1939, lagde hele den litterære verden og også den ikke-læsende for den sags skyld, ned, da hun udgav ”Tjenerindens fortælling”, som senere blev succesrigt filmatiseret. Hun har høstet priser for sit forfatterskab i overvældende mængde, men den 84-årige forfatter er stadig i topform, og demonstrerer endnu en gang i ”Min onde mor”, at hun mestrer et knivskarpt sprog, hvor alt fedtet er skåret bort. Halvdelen af novellerne i ”Min onde mor” har tidligere været offentliggjort i The New Yorker og andre magasiner, men det er en gave til Atwoods mange læsere, at man her får dem leveret i en distinkt oversættelse af Anne Matthiesen. Syv af fortællingerne har ægteparret Nell og Tig som gennemgående personer, og det er rene perler. En lun, lidt sarkastisk tone vibrerer mellem Nell og Tig, som man træffer på rejser og i forskellige hjem på vekslende stadier i livet. Angiveligt har det lykkelige samliv mellem Margaret Atwood og den ca...