En sansende melankoli

Margaret Atwood: ”Inderligt” I forordet til digtsamlingen ”Inderligt”, der i øvrigt er Margaret Atwoods første digtsamling i mere end ti år, skriver hun følgende aldeles nødvendige linjer om digtningens væsen: ”Lyrik rører ved kernen i menneskets eksistens: liv, død, fornyelse, forandring; såvel som moral og amoral, uretfærdighed og nogle gange uretfærdighed. Verden i al sin mangfoldighed. Vejret. Tiden. Sorg. Glæde. Og fugle”. For Atwood stiller lyrikken eksistensen frem, hun kredser om det eksistentielt nødvendige – i modsætning til, hvad den amerikanske mode foreskriver, men også i modsætning til, hvad den danske modeskrift kammeratligt øffer sig frem til. Atwood bliver altså en, man skal læse – og Lindhardt & Ringhof har formentlig også en begrundet forventning om, at forfatteren bag HBO-succesen ”The Handmaid’s Tale” også ville kunne sælge lyrik. Selv i Danmark. En erindring om, hvordan en kokosnød åbnes og splintres i barndommens kulkælder slutter sådan her: ”Den første smag...