Skip to main content

Den kloge kone

Essay - Margaret Atwood: "Brændende spørgsmål" Hatten af for Lindhardt og Ringhof, der udgiver essaysamlingen ”Brændende spørgsmål” af Margaret Atwood. Men hvad skal vi dog med den? Essays, lejlighedstaler, boganmeldelser, indledninger og anledninger 2004 til 2022 fra den prisbelønnede Atwood (f. 1938) er i et skræmmende omfang. Det vidner om en forfatter, som tager opgaverne på sig, og som må være i besiddelse af en jernhård vilje samt en arbejdsomhed, der er markant.  Margaret Atwood leder ikke efter de lave gærder, når hun skal angribe en sag. Hendes encyklopædiske viden og et fuldstændigt brillant vid folder sig ud. Uanset om hun skal hylde kollegaen Alice Munro, give replik til en klimakonference, lave nogle charmerende funderinger over begrebet gæld eller dykker ned i blyforgiftningerne, som måske var årsagen til, at Franklin-ekspeditionen forliste i 1845.  I omtalen af Robert Powers roman ”Ekkomageren” noterer hun, at beskrivelsen af værket ville svare til at bede fire blinde mæ...