Tørst efter livet

Marc Reugebrink: ”Salt” Hvis nu den her roman hed ”Angst”, ville den på en måde havde passet perfekt til vor aktuelle usikre coronaverden, hvor alt er forandret, og ingen ved, hvad der nu lige lurer om hjørnet. En verden af aflysninger, forfejlede beslutninger og endnu en gang slået hjem igen, som en anden ludobrik, lige som vi håbede, at tingene var faldet på plads i en eller anden form for overskuelig fremtid. Det er en grotesk, hollandsk fabel, tidsbestemt i 1850’erne, hvor Baron Helmstadts beslutter sig for at få gravet en ny brønd med frisk, rent vand nær sit gods. Ønsket er udløst og kraftigt understøttet af baronens hustru, efter at de har haft finere tebesøg. Gæsten havde siddet længe og kigget på den blålilla hinde oven på teen i sin kop, samtalen var gået i stå, inden det fatale spørgsmål faldt: - Hvor kommer vandet fra? Fra pumpen ved bækken, hvor latriner, lud og andet godt også bidrager. Men den sag skulle det da være nemt at få fikset. Der bliver gravet brønd, men vandet ...