Skip to main content

Uønsket intimitet

Leonora Christina Skov: ”Hvis vi ikke taler om det” Hvis dette er ”den svære toer” efter Leonora Christina Skovs store gennembrud med den selvbiografiske roman ”Den, der lever stille” i 2018 (som egentlig var forfatterens sjette roman), så har hun klaret det formidabelt. ”Hvis vi ikke taler om det” er ikke en fortsættelse i gængs forstand, selv om den også handler om tiden efter udgivelsen af ”Den, der lever stille”. Det er nærmere en slags ”søsterfortælling” eller som Leonora Christina Skov selv skriver i romanen:  ”Det samme liv, nu med min tilblivelse som forfatter som prisme”. Romanen tager os både med tilbage til Helsinge og barndomshjemmet, eller måske især til de to skoler, Christina gik på og til den mobning, hun oplevede som barn. Den tager os med tilbage til de første år som først psykologi- og dernæst litteraturstuderende i København, og til da hun springer ud - både som lesbisk og som sig selv. Men især tager den med os tilbage til årene, hvor Leonora Christina Skov var i 2...