Skip to main content

Aalborg under Kejserkrigen

Historisk roman - Lars Jespersen: ”Boghandlerens søn” Mange husker måske svagt 30 årskrigen 1618-1648 som et stort, europæisk stykke militærgalskab, men er sig ikke bevidst, at krigen også forplantede sig til Nordjylland og Vendsyssel. Selv i Skagen blev indbyggerne bedt om at finde krudt og kugler frem og være på vagt. I Aalborg gik det anderledes alvorligt til, da kong Chr. IVs tyske hjælpekorps, som skulle forsvare Jylland, blev nedkæmpet ved fjorden af vendsysselske bønder under ledelse af Lars Dyrskiøt, hvorefter tyskerne gik i gang med at udplyndre byen. Ikke mange har givet dette dramatiske stof en skønlitterær behandling, men nu gør Lars Jespersen f. 1963, tidligere chefredaktør på Nordjyske Medier, et hæderligt forsøg. 1600-tallet i byen ved Limfjorden var ikke for tøsedrenge. Der var voldsomme bataljer omkring korn-embargoen, og så havde man pesten, som rask væk minimerede byens befolkning betragteligt. Ganske som sygdommen forlod Jomfru Ane Gade, kom så Kejserkrigens pjalte...