Skip to main content

Selv juletvær nisse bliver glad

Julerim – Knud Romer: "24 dage med rim i december" Selv en juletvær gammel nisse som mig bliver hel glad af at læse Romers 24 rim om jul og de forventninger og følelser, der er forbundet med festen. For det burde jo være en fest, men alle de voldsomme strabadser af enhver art, der går forud for dagen, har det med for mig at bevirke en træthed af usigelige dimensioner. Men Romers rim og Karin Rytters smukke illustrationer og arabesker mod rødder i art nouveau bringer imidlertid fryd og munterhed ind i mørketiden. Bogen kan både nydes i et stræk, og læserne – dem må der meget gerne blive mange af – kan lave et enkelt opslag og nyde opslagets rim og tilhørende illustration. Bogen kan nydes individuelt eller læses højt i familien dag for dag eller bruges som indgang til selve julemiddagen. Det er også en rigtig herlig gavebog. Romers rim er ikke alene på markedet med bøger/kalendere, der markerer hver enkelt decemberdag frem til og med den 24.12. Der er f.eks. en bog om 24 øl, en leverer 2...