Skip to main content

Dobbeltmord på kostskolen

Spændingsroman - Karin Wik: ”Kostskolen” Den svenske debutant, Karin Wiks, udgav sidste år sin første spændingsroman. Nu er den udkommet på dansk, og det er en stærk debut, som placerer sig sikkert i spændingsromangenren og samtidig bibringer denne noget spændende nyt især i opbygningen og det sproglige udtryk. Det er en vred, hvas, suggestiv og sommetider sjov samfundskritik, Karin Wik leverer af det svenske samfunds overklasse- og kostskolemiljø. Dybt inde i granskoven ligger internatskolen Axelsons, en prestigefyldt internatskole, hvor traditioner og loyalitet er vigtigere end alt andet; også almindelig moral. En af skolens tidligere elever, en pilleafhængig og angstramt kriminalreporter, Ida Rossi, har det bedste af sin karirere bag sig. Hun har haft et sammenbrud efter en tragedie, hun selv har været med til at forårsage i forbindelse med jobbet. Disse fortidige hændelser hører vi om i glimt i nogle få, korte retrospektive kapitler. Da to af Axelsons fremmeste elever findes brutal...