Yellow submarine

Jón Kalman Stefánsson: “Den gule ubåd”  ”Det her er livet!”, siger de døde, når de en lun sommerdag sætter sig på kirkegårdsdiget i den islandske bygd Strandir og nyder det gode vejr. Blot én af utallige burleske situationer i Jon Kalman Stefánssons nye roman ”Den gule ubåd”  Det starter rimeligt vildt i Mesopotamien, en park i London, Keflavik, Reykjavik og andre lokaliteter befolket med Gud, Jesus, Djævelen, Paul McCartney samt et mylder af islandske bipersoner, der har deres egen finurlige historie.. S Men ellers er der tale om en øm udviklingshistorie om en rødhåret dreng, der mister sin mor og i stedet får en kortvarig stedmor. Samt en far, der er murer, og som kun nødigt åbner munden, medmindre der skal hældes vodka indenbords.  Gud dukker hyppigt op på bagsædet af den Trabant, som faren drøner rundt i, og Vorherre er yderst aktiv, når der skal tømmes flasker og synges sømandsviser.  Drengen gnaver sig gennem Det Gamle Testamente, og kommer nogle somre på græs...