Skip to main content

Ida var både hustru, model og muse

Jesper Wung-Sung: "Kvinde set fra ryggen" Vi kender hende fra malerierne; Ida Hammershøi, den store danske kunstner Vilhelm Hammershøis hustru og model. Oftest har vi set hende fra ryggen i de karakteristiske Hammershøi interiør malerier af højloftede stuer, hvor tiden synes at stå stille. Her står hun med det mørke hår samlet i en knold i nakken, enten bærende på en bakke, som på forsiden af denne roman, kiggende ud af et vindue eller undertiden siddende læsende i en bog. Enkelte gange er hun malet forfra, som hun f.eks. er på det allerførste maleri, Hammershøi malede af hende; ”Ida Ilsted, kunstnerens forlovede” fra 1890. Men hvem var hun? Hvordan var hendes liv som hustru til en maler, som hele livet malede de fleste af sine malerier i deres hjem? Hvad lavede hun, når hun ikke stod model? Hvilke drømme havde hun, da hun voksede op i Stubbekøbing? Og fik hun egentlig det liv, hun havde drømt om? Jesper Wung-Sung skriver mennesket Ida Hammershøj frem i denne fremragende roman. Det er ...