DIGTE: Harald Voetmann: "Hetærebreve"
Ikke siden jeg første gang læste Inger Christensens ”Sommerfugledalen” er jeg i dén grad blevet blæst verbalt bagover af en digtsamling, som jeg blev det af Harald Voetmanns ”Hetærebreve”. Den må betegnes som et sprogligt festfyrværkeri, dog med ganske alvorlige undertoner.
Det er Harald Voetmanns ambition at skrive en trilogi om overlevelsesstrategier. Tidligere på sommeren kom novellesamlingen ”Parasitbreve”, som er et fremragende og sandt ordbombardement af saftige og sprogvridende noveller, der alle kredser om snylteriet og dets konsekvenser.
I trilogiens anden del ”Hetærebreve” kredser han om det at følge, om begærets magt og om følgeskabets forbindende styrke.
Men først lidt om forudsætningen for digtsamlingen og forfatterens egne ord om tilblivelsen af digtene.
I ”Hetærebreve” findes på Louvre en terrakottafigur fra 2. århundrede, der skal forestille en prostitueret kvindes sko. En hetæresko, inventarnummer MNB 468.På sålen står et græsk or...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.