Skip to main content

Folketingets formænd – og tingets historie

FAGBOG - Hanne Rasmussen: ”30 mænd og en kvinde : Folketingets formænd fra 1850” Som metode er det velafprøvet, dette at skildre historiske forløb ved at hænge centrale skikkelser til tørre, og det giver ofte pote, da det bringer kød, blod og liv ind i et pragmatisk stof. Vi ser det for øjeblikket med Tim Knudsens endnu uafsluttede flerbindsværk om danske statsministre. Søren Mørch og Kristian Hvidt har leveret fra samme skuffe, og nu er historikeren Hanne Rasmussen på banen med bogen “30 mænd og en kvinde”, hvor den politiske udvikling i Danmark fra grundlovsdagen i 1849 og 170 år frem rulles ud og manifesteres i form af de 31 skikkelser, der i perioden har siddet i folketingets formandsstol. De første år efter vedtagelsen af Grundloven var tilpas mudrede. Dels var der to kamre at holde styr på, dels åndede reminiscenser af enevælde og kongemagt stadig folkestyret i nakken, og man havde omskiftende og uafklarede landområder i Sønderjylland at tage hensyn til. Det var en matematiker, e...