Kortprosa - Gyr∂ir Elíasson: "Stumfilmene"
Den islandske nationaløkonomi fik en gevaldig lussing under finanskrisen i 2008 med stribevis af virksomhedslukninger til følge, men landet har for længst genrejst sig.
Den litterære tegnedreng har dog altid været velspækket, hvad navne som Sjón, Kalman Stefansson, Au∂ur Ava Ólafsdóttir, Bragi Ólafsson, Einar Már Gu∂mundsson – og helt aktuelle Gyr∂ir Elíasson er vidner om.
Gyr∂ir Elíasson blev født i Reykjavik i 1961, debuterede i 1983 og har siden udsendt en pæn strøm af digtsamlinger, noveller og kortprosa – smáprósar – som de siger på klippe- og vulkanøen.
Det nyeste værk ”Stumfilmene” rummer godt 200 små tekster, nogle blot på tyve linjer og andre når op på maksimalt tre sider. Læseren sidder som foran en stor æske fornemme, velsmagende chokolader, og man skal hele tiden lige smage en mere, for det er godt, dette her, rigtig godt.
Titelnovellen begynder sådan her: Når hun havde det dårligt, tænkte hun på, hvad lægen oppe nordpå havde sagt...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.