Gorm Henrik Rasmussen: ”Strøm”
Man mærker det, dette er hjerteblod.
I en forrygende første del præsenterer romanens første persons stemme, Daniel, læseren for romanens altoverskyggende karakter Morten Strøm.
Lyd, lys, længsler og poesi vælter ud af romanens sider. Vi er i bibliotekssalen på Lyngby Bibliotek i 1982.
Den unge digter Morten Strøm og Punkbandet Zero fylder rummet op med ord og musik. Den unge forfatterspire og free-lance DR-medarbejder Daniel Asmussen bliver fuldstændig bjergtaget af alle sanseindtrykkene – og ikke mindst af Daniel Strøm.
Lad det straks være afsløret: denne roman er inspireret af Gorm Henrik Rasmussens venskab med Michael Strunge i de tidlige firsere.
Forfatteren gør, i en note på side 7, selv læseren opmærksom på dette. Lige så tydelig er han i sin understregning af, at der er tale om en roman, og at det dokumentariske stof er videregivet på fiktionens betingelser.
Det synes jeg er et klogt valg.
Læseren kan slippe alle spekulationer om hvad, der er rigti...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.