Skip to main content

Miskendt sangskriver

Biografi - Gorm Henrik Rasmussen: ”Pink Moon – en fortælling om Nick Drake” Hvem hører i dag Donovan, Moody Blues eller Fairport Convention? Eller for den sags skyld den britiske sangskriver Nick Drake, død kun 26 år gammel, som følge af en overdosis af antidepressive piller? Det gør den Aalborg-fødte forfatter Gorm Henrik Rasmussen, i dag 68 år, der som ung mand flyttede til København for at blive digter og bl.a. blev en del af kredsen omkring Michael Strunge. Her hørte han tilfældigt Drakes tredje album ”Pink Moon”, og blev betaget af mandens stemme, guitarspil, sangtekster og sørgelige skæbne. Anerkendt i en alt for lille kreds af musikkendere og fans slog den britiske sangskriver aldrig igennem i sin samtid, isolerede sig mere og mere og havde lange depressive perioder Hans død blev af samtiden i 1974 tolket som selvmord, men den efterladte familie mente, at der var tale om en ulykke. Drake havde ikke efterladt et afskedsbrev og var samtidig rent psykisk i bedring og havde bl.a. in...