Rusland – et barn du ikke kan nå

Roman - Giuliano da Empoli: “Troldmanden fra Kreml” Der er kommet krig i den varme udgave igen. I gamle dage var krigen kold, og jerntæppet ned gennem Europa holdt os på afstand af kommunisternes planøkonomi og dissidentkontrol. Vi kunne gætte på, at russerne også elskede deres børn, men vi kendte ingen af dem. Systemerne var olie og vand, de afviste hinanden, og viden var for specialister. Eksperter i de vestlige hovedstæder kunne blive såkaldte ’kremlologer’, der klogede sig på de uigennemskuelige forhold i Sovjetunionen. Da så muren faldt, kunne det kun gå fremad, og man skulle have troet, at den interkulturelle forståelse var vokset. Det gjorde den måske også, men vi var halvhjertede. De glade 90’ere var for overfladiske, og systemskiftet østpå for brutalt. Lidt efter lidt er den gensidige skuffelse blevet enorm, og nu er den nye brudflade stået klart frem. Rusland mod Vesten, den velmenende individualistisk prægede materialisme over for en tankstation med atomvåben. Og østfra en n...