Skip to main content

Erkendelse og virkelighed

Friedrich Hölderlin: ”Urdel. Digte, skrifter og breve“ I anledningen af 250-året for Hölderlins fødsel i 1770 har Forlaget Wunderbuch udgivet en samling skrifter, hvoraf nogle har været udgivet tidligere, andre er nyoversatte og nogle aldrig har været udgivet tidligere. Sædvanen tro, når det drejer sig om dette forlag, er indholdet leveret i en fantastisk indpakning – et bordeauxrødt (måske lidt lysere) hellærredsbind med hvidt blindtrykt titel og læsebånd; det er som at være hensat til en tid, hvor litteratur rent faktisk betød nok til, at man forholdt sig til rammerne herfor. Bindet består af nogle digte, skrifter eller essays og syv breve. Der er en række oversættere ind over, herunder Peter Seeberg, der har stået for brevene, mens vi i den grad bliver forkælet med Karsten Sand Iversens nyoversættelse af digtene – herunder ”Brød og vin”, som nu hele tre oversættere har prøvet kræfter med. De største af Hölderlins værker blev skrevet umiddelbart efter år 1800, men der skulle gå 216 ...