Skip to main content

Glemt heltinde

Eva Tind: "Kvinden der samlede verden" For tiden genskriver man (som altid) historien. Der er en trang til at rydde op, f.eks. efter slavehandlen eller anden kolonial uretfærdighed. Børnehjemsbørn får undskyldninger, stjålne kulturskatte returneres. Den danske litteraturkanon udfordres, blandt andet for sin gennemgående blindhed over for det kvindelige køn. I videnskaben er det ligesådan. Et helt overraskende portræt med meget store perspektiver oprulles i Eva Tinds nyeste bog, der kalder sig selv en roman. Da Tind begyndte sine undersøgelser af den danske zoolog Marie Hammer (1907-2002), fandtes der ikke et eneste billede af denne banebrydende videnskabskvinde på hele internettet! Selv her i hendes hjemland var hun stort set ukendt, også for denne anmelder. Kort fortalt var Marie Hammer takket være sin opmærksomhed på mosmider, sit flittige arbejde ved mikroskopet og sin store systematiske begavelse i stand til at finde og registrere et hav af arter, der aldrig havde været kendt før. ...