Skip to main content

Helten Winston – endnu en gang

Erik Larson: “De prægtige og de usle. En krønike om Churchill, familie og modstand i krigens første år”. Hvis man bare ikke kan få nok af Anden Verdenskrig, og hvis man slet ikke kan få nok af Winston Churchill, så er “De prægtige og de usle” en bog, man MÅ læse. Ikke fordi den føjer noget nyt til den velkendte historie, men fordi er en uhyre velskrevet heltefortælling om den cigarrygende, stordrikkende, overvægtige og excentriske Churchill - manden, der holdt stand mod det nazistiske barbari, da det så allersortest ud. Bogen er skrevet af den amerikanske bestsellerforfatter Erik Larson, der for et par år siden flyttede til New York og blev inspireret af at høre, hvordan byens indbyggere havde oplevet 11. september 2001: “Jeg begyndte næsten med det samme at tænke på London og det tyske luftangreb 1940-41 og spekulerede på, hvordan i alverden nogen kunne udholde det. Jeg tænkte især på Winston Churchill. Hvordan holdt han det ud? Og hans familie og venner?”, skriver Larson som forklar...