Digte - Deniz Kıy “Blå øje (Türkü)”
Kiy, der dimmiterede fra Forfatterskolen tilbage i 2019, har skrevet en lovende debut; sproget er fragmentarisk, sansende og reflekterende, og så er det som om Kiy i digtene kæmper med tradition og hjemhørighed.
Ikke i et oprør, men i en forståelsesramme, der på en måde er defineret ved sin afstand. Det er måske også derfor, at Kiy har givet sin digtsamlingen undertitlen türkü, der på tyrkisk betyder folkesange eller gamle viser, der ofte har et kulturelt indhold.
Det blå øje eller nazar er en tyrkisk lykkeamulet, som er en del af den tyrkiske folketro, men i allerhøjeste grad også en populær souvenir blandt turister.
Det blå øje skal værne mod ulykke, og skærme bæreren i videste forstand mod onde øjne. En historie om øjets oprindelse er, at det var nordboere, med blå øjne, der angreb Anatolien, og som en form for respons til disse folk, lavede man det blå øje.
Men Kiy bor blandt disse nordboere - eller i hvert fald efterkommerne af dem - og der er m...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.