De fornedrede får sprog

Claus Carstensen: ”S.T.” Under bogens titel står der ”orke / yrke / ærke” og under disse tre ord en streg som et regnestykke og under den (og i så fald resultatet) ”fatigue”. Hvoraf udmattelsen? Sæt S.T. foran de tre ord, og man har storke, styrke og stærke. Hvad det skal betyde, skal jeg ikke kunne sige. Carstensen er maler, billedkunstner, digter, essayist m.m., og han har været professor ved det Danske Kunstakademi, hvor de ansatte nu kaster kunst i havnen, hvis ikke lige det passer ind i den identitetspolitiske selvhævdende forvrængning af virkeligheden. For Carstensen er virkeligheden skruet anderledes sammen, hans poetik eller erkendelsesteoretiske tilgang er defineret ved lade det fornedrede få sprog og lyd gennem tanke og hjerte. ”Gode hunde. Fucking bistandsklienter. Hunde! Vask jer bag ørene før i tørre røv på danskerne! Fucking bistandsklienter. Og dig som kalder dem muslimer, din fucking kartoffel dansker! Kys en muslimsk røv og lav en artikel over det i stedet for”. Tekst...