Cesare Pavese: ”Samtaler med Leuka”
Mytologi er historier. Nogle gange enkeltstående historier som den om Pandoras æske og alle de ulykker, der kom ud af den.
Andre gange er der tale om mytekredse, hvor flere fortællinger hænger sammen. Man kan pege på den trojanske krig og de forskellige fortællinger, den giver mulighed for: Om kamp, vrede og desperation, om de lommer af liv, kærlighed og klarsyn, der opstår selv i en stor krig, om hævn og ofre eller snyd og bedrag.
Samlet set er myter udtryk for alle de erfaringer, et skriftløst folk gør sig med tilværelsen. Som sådan taler vi om ’den nordiske mytologi’, den indiske eller som i denne bogs tilfælde den græske.
Myter er med et moderne udtryk ’so last year’.
De møder os som beretninger uden afsender, som fjerne universer, vi for længst er vokset ud af. De bærer umiskendeligt præg af deres alder, de opererer med guder og overnaturlige væsener i en enkelt verden af himmel og hav, jord og vejr og slægter.
Men fortællingerne fra dengang for...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.