Kroget i selvfølgelighed

Caspar Eric: ”Jeg vil ikke tilbage. Digte fra dage med covid-19” Det er meget svært ikke at kunne genkende de stemninger, følelser og tanker, der løber gennem Caspar Erics digtsamling skrevet under nedlukningen i foråret i forbindelse med covid-19. Eric skriver om kærlighed, venskab – meget af det, der indgår i de nære fællesskaber – og hvad der sker, når disse med ét sættes under pres eller i hvert fald besværliggøres, når verden pludselig ser helt anderledes ud, end den gjorde dagen før. Som sådan er Erics projekt med at skrive et digt om dagen under nedlukningen meget sympatisk – det blev til 80 digte. Til gengæld fungerer bogen og de enkelte tekster ikke som digte. De flyder over med disse meget sympatiske og venlige refleksioner omkring den enkelte og det netværk han tager del i, men de er blottet for energi. Jeg er ikke blind for det faktum, at digtningen kan finde mange og forskelligartede udtryk, men jeg har til gengæld svært ved at goutere den knækprosaiske ombrydning af tilf...