Carsten René Nielsen & Mette Norrie: ”Miniaturer. Digte og tegninger”
Excentrikeren er egentlig den, der står udenfor centrum, og det kan man godt sige om Nielsen, at han gør – og hans excentriske miniaturer akkompagneres denne gang af den visuelle kunstner Mette Norrie.
Det lykkes forbavsende godt.
Nielsen (og med ham Norrie, der måske kan anskues som digtenes basgang) har en evne til at fange det usete liv; måske det uanseelige liv, og det gør alle os andre, der læser, klogere. På vores eget liv. Som eksempelvis dette næsten holbergske spejl i en kultur gennemsyret af ungdommeligt hovmod:
”I løbet af natten
har mannequindukkerne
tabt en smule luft.
Deres kinder er nu trætte,
som trætte kinder er,
brysterne hænger,
som bryster gør”.
Men det er ikke kritikken, der er interessant her. Det er derimod det, at ved siden af kritikken, så er der en befriende accepterende spejling af mennesker, som vi er. Men der er også et memento her:
”Vores små venner,
digterne,
er ved at blive drevet ...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.