En fuga over forfaldet

Bjørn Rasmussen: ”Forgabt” Digtene i Rasmussens seneste udgivelse kredser om ham selv, om naturen og om relationerne i hverdagen. De udgør en mangestemmig og mangefacetteret indkredsning af livet fra sommer til vinter – både i direkte og i overført forstand. Der er noget irriterende ved Rasmussens stemme, men jo længere man kommer ind i den, desto tydeligere, mere klartseende og forførende bliver den; som fuga over forfaldet. Gentagelserne ses i det kropslige forfald, i gåturene med hunden ved Brabrandsøen, der alle begynder med samme linje, men også tabet i form af eksmandens kommen og gåen. Rasmussen læser H.C. Andersens dagbøger, hvilket blandt andet ses i linjen, der også citeres på bogens bagperm: ”Svulm hjerte så du sprænges. Din svulstige nar”, som måske kan læses som en overskrift på hele samlingen. I hvert fald søger Rasmussen ind gennem organerne for at trænge gennem til livet, men det giver samtidig plads til en dødsangst. Måske er det også dødsangsten havfruehalen, som Ras...