Skip to main content

Da danskerne fik nok

Simon Kratholm Ankjærgaard: ”Augustoprøret 1943. Danmarks skæbnesommer” Om Anden Verdenskrig og besættelsen er der skrevet så ulideligt mange bøger, at man ikke skulle tro, der kan skrives et eneste læseværdigt ord mere. Men det kan der. Selv når emnet er så centralt som Augustoprøret 1943, den folkelige opstand, der satte punktum for samarbejdspolitikken og placerede Danmark på den rigtige side i krigen - bedre sent end aldrig. Trin for trin Aldrig før er begivenhederne og menneskene beskrevet så nærværende som i denne bog, hvor journalisten og historikeren Simon Kratholm Ankjærgaard udruller et af de mest nervepirrende dramaer i danmarkshistorien. Trin for trin følger han, hvordan den tiltagende uvilje mod tyskerne i foråret og sommeren 1943 voksede til et decideret folkeligt oprør, der fuldstændig underminerede samarbejdspolitikken. Så længe den danske regering formelt havde magten, var det dansk politi, der havde ansvaret for at opretholde almindelig ro og orden og efterforske f.ek...