Skip to main content

Overblik over det grænseløse tv

Gunhild Agger: "Det grænseløse tv-drama. Danskhed og transnationalitet". Med denne bog om dansk tv-drama fra 1995 til 2016 - og sin disputats fra 2005 ”Dansk tv-drama - er professor Gunhild Agger ophav til to uovertrufne værker om en væsentlig del af dansk kultur og historie - i form af den tv-dramatik, der gennem mange år har bevæget og underholdt os. På en gang arvesølv og underholdning. ”Men det er mere end det. Det er også et forum for debat om samfundet og individet, om etik, køn, generationer og etnicitet, om danskernes forhold til hinanden og vores historie og til, hvad der foregår i den internationale verden, som vi er en del af”. Tv-dramaet er et fællesrum og et spejl. Gunhild Agger er professor emerita i dansk mediehistorie, Aalborg Universitet, og hendes fremstilling er bygget op som en klassisk forskningspublikation, men samtidig således, at den interesserede læser kan koncentrere sig om egne præferencer. F.eks. er der et excellent kapitel om guldalderbegrebets historie. F...