Skip to main content

Kapunen i fuld staffage

Adam Oehlenschläger: ”Digte 1803” Danmarks nationalskjald må jo om nogen være Oehlenschläger, hvilket kan undre, for af hele hans produktion kender de fleste i dag vel kun to af hans digte, hvoraf det ene nok ikke tilskrives ham af ret mange. Det første er digtet ”Guldhornene”, som findes i debutsamlingen ”Digte” dateret 1803 (dog udgivet sidst i 1802); det andet er vores nationalsang. I virkeligheden er Oehlenschläger mest interessant i forhold til den rolle, han indtager i forskellige litteraters ideologiske projekter. Hvad enten det er, at Oehlenschläger ene mand og nærmest ud af intet indførte Jena-romantikken/organismetanken i Danmark dengang i 1803 eller 02 (Vilhelm Andersen i 1896/Aage Henriksen) eller at han på det nærmeste indførte det hæsliges æstetik og modernismen i Danmark (Peter Stein Larsen). Vel at mærke en modernisme, der opstod i Danmark 140 år senere og i tre faser fra 1940’erne til 1970’erne, hvoraf Rifbjergs konfrontationsmodernisme fra 60’erne nok er den mest prom...