Digte - Aaiún Nin: “På min huds sorthed”
Aaiún Nin er det kunstnernavn den angolanske digter Adelina Kiame benytter sig af, på forsiden af sin debutdigtsamling “På min huds sorthed”, der består af en række suiter.
Nin skriver identitetspolitisk vækket og som sådan ønsker at blive tiltalt med pronominerne de/dem.
Samlingen er et katalog over de fortrædeligheder, hun er blevet udsat for som menneske og kvinde, hvor der ligger en udtalt binær forståelse bag samlingens kønsjeg.
Bogen er et katalog over kristendommens voldelige undertrykkelse af alle, der er anderledes.
Det er forfærdeligt at læse om voldtægter, og det er også forfærdeligt igen at læse om immigranter, der drukner. Men lyrisk set meget mere tilfredsstillende at læse f.eks.af Peter-Clement Woetmanns “Bag bakkerne, kysten” fra 2017.
For Nins digte kommer til at halte både på den indre logik og de generaliseringer, hun bruger, og som hun selv forsøger at komme udenom.
En hel side bruger hun på at angribe et “I”. Hvem er “I”? H...
Artiklen kræver abonnement
Log ind hvis du allerede har en bruger, eller opret dig som bruger
og tegn et abonnement for at få adgang til hele artiklen.