Vrå-udstillingen – 80års jubilæumsudstilling!

Når Vrå-udstillingen lørdag 30. juli åbner dørene til årets udstilling, er det 80 år siden at højskoleforstander Arne Brandt Pedersen fik den fabelagtige ide at spørge maleren Svend Engelund, om han ville lave en udstilling på Vrå Folkehøjskole - en udstilling, der blev startskuddet til etableringen af Vrå-udstillingen. De tre ildsjæle højskoleforstander Arne Brandt Petersen, maler Svend Engelund og valgmenighedspræst Helge Elbæk banede på hver deres måde vejen for at kunst kunne formidles ansigt til ansigt i det nordjyske via deres engagement i denne sammenslutning.

Dette ud fra et oprigtigt ønske om at åbne kunsten op for mennesker på egnen. Som i det kendte Bauhaus, den tyske skole for design og anvendt arkitektur, der eksisterede fra 1919 til 1933 i Weimar, skulle kunsten ikke være for de lærde alene - altså for de indviede - den skulle være for alle!

Vrå- udstillingen blev hurtigt en stor begivenhed i Nordjylland, som ikke var forkælet med udstillingssteder for moderne kunst. Lokale fra byen og området og sommerens gæster strømmede og strømmer hvert år til åbningen af Vrå- udstillingen.

Da Svend Engelund i 1942 startede med at udstille sine malerier i samlingsstuen på Vrå højskole, havde han nok ikke forestillet sig, hvor mange billedkunstnere og arkitekter, der siden skulle befolke den sammenslutning, som fulgte i kølvandet på initiativet.

Hvad der startede som en udstilling med dygtige lokale kunstnere, blev på Engelunds foranledning hurtigt omdannet til en sammenslutning af kunstnere fra hele landet.

Svend Engelund var en aktiv medspiller i det københavnske kunstliv bl.a. med sit medlemskab af sammenslutningen Kammeraterne og senere Den Frie, hvilket hurtigt skabte venskabelige og kollegiale forbindelser på tværs af landet.

Kunstnere som Erik Thommesen, Dan Sterup-Hansen, Erik Heide, Anna Maria Lütken, Søren Hjorth Nielsen, Ejler Bille og Egil Jacobsen inviteredes til Vrå og blev del af sammenslutningen. 

At udstille i Vrå var og er for kunstnerne noget særligt. Samværet i flere dage om opbygningen af udstillingen, samtalerne undervejs og kunstnerfesten giver tid til at udveksle og inspirere på tværs.

Også dengang var det værd at rejse efter.

Mens mange af sammenslutningerne i det øvrige land faldt på de kunstpolitiske vindes slagmark først i nullerne har Vrå-udstillingen overlevet tidens og havets dønninger og fremstår i dag stadig stærk, levende og vedkommende med sine mange kunstnere og arkitekter i frugtbar udveksling med hinanden.

Dette sker ikke mindst fordi sammenslutningen har det privilegium at have til huse i Kunstbygningen i Vrå. Rammerne for Vrå-udstillingen er vokset fra samlingsstuen og gangen på Højskolen til gymnastiksalen, til Friis salen og til den nye udstillingsbygning med smukke lyse sale. Uden engagement og generøsitet fra mange lokale kræfter og sammenslutningens tidligere medlemmer havde dette ikke været muligt.

Det har været og er Vrå- udstillingens ambition at vise nutidig dansk kunst og arkitektur. På årets udstilling ønsker vi med et nutidigt greb at vise, hvordan udstillingen fra sin spæde start har udviklet sig fra 1942 til 2022. 

Udstillingen vil rumme et installatorisk mødepunkt mellem historien og nutiden. Med udgangspunkt i Engelund-samlingens værker, indkøbt og doneret gennem årene af Statens Kunstfond, Ny Carlsbergfondet og Venneforeningen, vil nogle af medlemmerne udvælge et værk og skabe en parafrase over dette. Disse vil blive installeret i en salonophængning, der billedliggør det stærke sprog og spændvidden gennem de 80 år.

Også på arkitektsiden fejres jubilæet med et særligt projekt ’Enkelhedens materialer’, der rækker hen over generationerne.

Vi har ønsket at belyse tiden ved at invitere to unge arkitektfirmaer som gæster; arkitekten Claus Pryds og landskabsarkitektfirmaet DETBLÅ, og sammenstille de to med det i Vrå-sammenhæng etablerede ´gamle´ arkitektfirma Friis og Moltke.

Sidstnævnte har været med på Vrå siden 1965, og det var Knud Friis, der tegnede den store udstillingssal nu kaldes Friissalen. Vi har bedt de tre tegnestuer om at spænde historien ud - fra Friis og Moltkes visionære enfamiliehuse i 60’erne over Claus Pryds enkle rådgivningscentre for Kræftens Bekæmpelse til de samlede landskaber hos den helt nyetablerede tegnestue DETBLÅ over temaet ’Enkelhedens materialer’.

Titlen dækker over de tre firmaers fokus på et udvidet bæredygtighedsbegreb. Bæredygtighed er som et mantra, der overalt i nutidens Danmark og i særdeleshed indenfor byggebranchen opleves som en nødvendighed for at tage vare på vores lille planet.

Men fokus har været på energirige løsninger og klimatisk nødværge, og få har set på hvordan bæredygtighede også er vævet ned i de kulturelle lag; hvordan vi opfører os og behandler vore landskaber og omgivelser.

De tre firmaer repræsenterer interessante holdninger omkring håndteringen af bæredygtighed. Friis & Moltkes lange historie fremviser bæredygtighedstanker førend ordet blev opfundet. Claus Pryds insisterer på den kulturelle bæredygtighed forbundet med stedets potentialer, og DETBLÅ tager altid udgangspunkt i overordnede aspekter omkring landskabshåndtering i helhedernes betydning før en strategi lægges fast.

Med ’Enkelhedens materialer’ åbner de tre firmaer deres værksteder, folder det ud i Friissalen og viser os hvilke materialer, hvilken kunstnerisk palette, der understøtter den bæredygtige arkitektur.

Til årets udstilling er fire billedkunstnere inviteret som gæster. I fire store abstrakte billeder lavet til udstillingen arbejder maler og grafiker Bjarne Werner Sørensen med turbulente formationer og kontrastfulde strukturer, der bevæger sig i lag over hinanden. Nogle tætte og sammenslyngede andre sivende og opløste.

Det er aldrig entydigt, hvad der er fast grund, eller om bevægelsen samler eller spreder sig. Motiver, former og farver vendes og drejes kalejdoskopisk, nye motiver, linjer og mønstre afdækkes, graves frem, dissekeres og rekonstrueres digitalt med nye udtryk, nye fortællinger om bevægelse og forandring.

Katja Bjørn åbner i sin videoinstallation Portrait Cabinet klædeskabet og lader os se ind i et slags boudoirrum, der trækker på både erotiske og voyeristiske konnotationer uden dog at fremstille kvindens fremtræden eller bevægelser som seksuelle.

Med referencer til Kirsten Justesen og Claude Cahun undersøger hun krop, intimitet og de formelle egenskaber ved tøj og stof. Portrait cabinet inviterer til interaktion mellem værk og publikum og etablerer som et moderne kuriositetskabinet en ny relation mellem det hverdagslige og det spektakulære.

Grafiker og maler Morten Schelde viser to store tegninger Two hearts og The Neighbour udført i farve og med almindelig blyant. Motiverne er drømmende udforskninger af, hvad der sker omkring naboers mystiske huse i et dansk parcelhuskvarter. Urovækkende billeder befolket af ulve, kranier og hjertets årer der omslynger parcelhushaven og breder sig ud over billedfladen. Noget ulmer i mørket og mellemrummet mellem husene.

En nysgerrig uro vækkes også ved mødet med billedhugger Bjørn Poulsens skulptur Limbo; en fire meter høj skulptur af sammenbundne oppustede gummislanger. En kæmpeknude, hvor bindinger og lufttrykket skaber formen.

Den udtrykker en indre kraft og er dermed i slægt med klassisk skulptur, men er samtidig et materielt, industrielt objekt. Den peger på øjeblikket, al dens struttende kraft er sårbart og forgængeligt som en ballon. En på alle måder ustabil struktur. Bjørn Poulsens skulpturer er overvældende i deres udtryk. De indtager rummet og går i dialog med deres beskuer.

Privilegiet som publikum til kunstnersammenslutninger er, at man kan følge udviklingen hos kunstnere over årene. Stilfærdige kæmper som Kirsten Klein og Bjarke Regn Svendsen, der folder det lavmælte stort ud.

Interessante installatoriske greb foldet ud hos Hartmut Stockter og Erland Knudssøn Madsen, der med humor og overskud giver en underspillet kritik af vores natursyn. Arkitekterne Vega Landscape, der i 2021 plantede en pilelabyrint i landskabet i nærheden af Kunstbygningen suppleret med en tilsvarende cirkel med pilestiklinger i glas inde i Kunstbygningen, der udviklede sig undervejs.

En tømmerflåde, som to af gruppens medlemmer Kirsten Dufour og Hartmut Stockter var med til at sejle gennem Frederiksholms Kanal til Christiansborgs slotsplads i maj som del af en kunstnerisk happening og aktion imod den voksende klima og biodiversitetskrise, har også fundet vej til udstillingen og kan forhåbentlig få gang i bølgende diskussioner og refleksioner på de skrå gulvbrædder.

Ifølge kunstnerne er værket Tømmerflåden Medusa billedet på de stigende have, på klimakollapset og det politiske svigt, på samme måde som den franske maler Théodore Gericaults´s store maleri Medusas Tømmerflåde på Louvre fra 1819 var en voldsom kritik af statens svigt af de svageste. Kunstnere ser grønt er en gruppe af billedkunstnere, der ønsker at sætte fokus på klimakrisen og aktivt arbejde for forandringer. 5. maj 2022 bragte Dagbladet Information deres helsides klimaopråb underskrevet af 250 kunstnere.

Udtrykkene er mangfoldige i værkerne, som hos de vildtvoksende kunstnere, der hvert år sidst i juli samles til det inspirerende og givende samarbejde, det er at bygge en udstilling op.

Fra tømmerflåde til gummislanger, over tegning, grafik, maleri, skulptur, objekter, smykker, keramik, foto, video og arkitektur vil årets udstilling bevæge sige og forhåbentlig åbne sig som et mangefacetteret prisme, for den der træder ind ad døren.

Glæd dig til årets Vrå-udstilling, til at møde vore nye gæster og medlemmer og til at fejre de 80 år med os.

Udstillingen er støttet af Statens Kunstfonds Projektstøtteudvalg for Billedkunst, Statens Kunstfonds Arkitektudvalg, Det Obelske Familiefond og Knud Højgaards Fond.