5450 piber i spil

Orgelkoncert - Iveta Apkalna

Musikkens Hus i Aalborg har et herligt orgel, som desværre sjældent høres i orkesterkoncerterne, ganske enkelt fordi der ikke findes mange symfoniske værker, hvor orglet spiller en rolle.

Derfor har Musikkens Hus i denne sæson arrangeret syv koncerter, hvor orglet ikke blot har hovedrollen, men også den eneste rolle. Det er en god ide.

Mandag kulminerede serien med - sandsynligvis - den bedste af de syv, da den lettiske organist Iveta Apkalna satte sig til spillebordet med de fire manualer og pedal.

Det blev, som forventet af denne anmelder, der har hørt hende flere gange, en fantastisk koncert.

Apkalna er nemlig ikke nogen fru hvem-som-helst i orgelverdenen. Hun er fra Riga men debuterede 2007 i Berliner Philharmonie med stedets husorkester, og det gav genlyd over hele verden de følgende år, hvor hun turnerede Europa og USA rundt. Hun er uddannet i Letland, Tyskland og England, her på den fornemme Guildhall School of Music and Drama.

I januar 2017 spillede hun til indvielsen af Hamburgs Elbphilharmonie og blev straks efter ansat som husets faste organist. Så sent som sidste mandag hørte jeg hende i netop Elbphilharmonien.

Udsolgt - 2100 publikummer; i Aalborg var der under 200; med spændende tysk og fransk orgelmusik. I Aalborg, hvis orgel faktisk er større, end Hamburgs, hørtes musik af lettiske komponister og uundgåelige Bach.

Hvad er det, der gør Apkalna til en enestående organist?

Først og fremmest en imponerende fortrolighed med det mægtige og komplicerede instrument et klassisk orgel er.

Det er ikke så lidt at holde rede på op til 5-6 manualer (tangentrækker) og pedal, - i Aalborgs tilfælde 73 klangmuligheder og disses tusindvis af kombinationer og 5.450 piber.

Det kræver et særligt, næsten matematisk talent og overblik. Hvad det angår er Apkalna helt koldblodig og styrer alt fejlfrit.

Virtuositet er ikke noget værd uden musikalitet. Også her er Apkalna suveræn. Hun har en eminent forståelse for og dyb indsigt i den musik, hun vælger.

Hun har overskud nok til nogle fortolkningsmæssige friheder med Bach, som lykkes ganske godt.

Det lykkedes også at gøre den lettiske musik mere interessant, end den måske er, og det er jo en prisværdig opgave for en musiker.

En solist virker også ved sin udstråling, og her har organisten en særlig udfordring for hun kommer sjældent tæt på sit publikum, medmindre hun anvender orglets mobile spillebord på scenen.

Det gjorde Apkalna mandag og bidrog til festen med et præsentabelt ydre og en næsten mytisk omgang med orglet, der i øvrigt kaldes "instrumenternes dronning".

Programmet var heldigvis befriet for kirkemusik, men bestod af tre markante Bach-værker og tre stykker af lettisk musiks store komponister, Alfrëds Kalniņš fra sidste århundrede og de nulevende Pēteris Vasks og Aivars Kalējs.

Det var smukt udvalgt og sammensat. Eneste malurt i bægeret var sidste Bach-værk, bearbejdet af den tyske komponist M. Keller, der har slået sig op på at arrangere Bachs orgelmusik - for orgel.

Noget svulstigt stads - lad os få originalen næste gang, tak!