I et godt gear

Cirkusrevyen 2022

Det kan godt være lidt farligt og nemesisagtigt at lægge ud med et åbningsnummer, som hedder ”Ikke nogen åbning”.

Altså at Cirkusrevyen egentlig ikke magter at gøre det igen p.g.a. af alle de benspænd i form af corona, sygdom med videre, som har forhindret, at løjerne får frit løb under teltdugen på Bakken.

Men nej, de vil det. Holdet med en energisk Pernille Schrøder, som sprang ind for en uge siden, som erstatning for den sygemeldte Lisbet Dahl, gør det glimrende og sikkert i en revy, der som sædvanligt hygger sig med at udstille det nære. Når vi misforstår hinanden eller kæmper med MitID eller andre nutidige unoder.

Men som også – og det er der, den bliver allerbedst, en gang imellem tager magten, politikerne og dem, der bestemmer, ved vingebenet og giver dem en ordentlig svingtur. Simpelthen trækker bukserne af dem med sund folkelig fornuft.

Sådan som det skete i en af første akts stjernestunder – nummeret ”Kun os to”, med Henrik Lykkegaard og Pernille Schrøder som henholdsvis Dansk Folkepartis Messerschmidt og Kjærsgaard, som henholdsvis den nye formand og hans støttepædagog. Den må have givet Pia lidt at tænke over, og hun var jo selv til stede på premiereaftenen.

Det er her og i sådant et nummer, at revyen får satirisk bid og vil noget både med os og samtidigt tage feberpulsen på vor samtid. Men ellers er det megen hygge og elegant serveret tø-hø numre, der præger første akt.

I ”Parløb” dribler Merete Mærkedahl og Niels Olsen rundt i #Metoo-problematikken, mens han forsøger at få fyret en dårlig vits af. Der er fin fart over alderdomsløjerne i ”Jeg ku’ godt tænke mig”, med Olsen og Schrøder, som demente på plejehjem, der gerne vil, men ikke kan – fordi ”instrumentet virker lige som før, jeg kan blot ikke huske, hvordan man gør”.

Enhedslistens tøvende forhold til Nato, EU med videre bliver hængt til dryptørring i arbejdet med de korrekte paroler i ”Klar i spyttet”, inden der bliver tid for et godt klassisk forvekslingsnummer ”Gode naboer”, hvor der kommer megen spas ud af ,hvad Olsen dog ikke kan udrette med sit 48 centimeter lange udstyr. Han vil klippe hæk, mens det unge nabopar søger efter hjælp til at finde en god fertilitetsklinik.

Carsten Svendsen gør det også glimrende i monologen ”Ny dag truer”, som den servile russiske tjener, der igen og igen kommer galt afsted med sine fortalelser, mens han prøver at stille diktator Putin tilfreds.

Lykkegaard gir den gas som Kandis-frontfigur Johnny Hansen i et lille potpourri, hvor pointen, er at de slet ikke er så ringe at gå til halbal i Bjerringbro. Det vidste vi egentlig godt, så den fuser lidt ud. Til gengæld er der fuldt smæld på ”Leve Mette” med Mærkedahl i front som vor kvindelige statsminister med Pape og Ellemann, som undertrykte marionetdukker og et fund af et gentaget kor – ”vi lever mæ det – Met te”.

Fornem afslutning med bid på første akt, og i anden kom vi så op i et mere sejt gear og tråd. Med ”Vi fylder hele vejen” med mænd i tætsiddende lycra, der selvbevidst ved, at dem på smalle hjul med en racer til 30.000 kroner … Det er dem, der både er lækre og bestemmer.

Schrøder solo gjorde det godt og stadig mere fortvivlet i ”En lille løbetur”, hvor hun blev umyndiggjort af it-teknologiens kommanderende app. Lykkegaard trykkede gashåndtaget godt i bund i Herlufsholms-satiren ”Stolte traditioner”, afløst af Niels Olsen i rablende veloplagt form i ”Sorry”, hvor han som gindrikkende premierminister Boris Johnson til indkaldt pressemøde rodede sig ud i den ene lattervækkende bortforklaring efter den anden. God save the Gin!

De russiske oligarker fik deres, og selvfølgelig kan vi ikke gå fra Bakken i år uden en hyldest til den sygemeldte Lisbet Dahl, ”Helt speciel” med fornemme klip fra hendes optræden gennem årene. Inden afrunding og afslutning med alle på scenen i det store afdansnings- og farvelnummer ”Bortset fra det”.

Cirkusrevyen årgang 2022 kan noget – også uden Lisbet, som ved grød er savnet, men som også giver plads til nye kræfter. Både Mærkedahl og debutant Svendsen har format, og Niels Olsen har pondus og den veloplagte energi til at blæse igennem i numre, som tidligere ville have ligget lige til højrebenet for Ulf Pilgaard.

Og hvor gjorde Schrøder det også godt med så kort varsel, mens Henrik Lykkegaard som altid er bundsolid, både som solist og holdspiller.

Det er revy på den gode ”gammeldags” facon med gode sange og korte effektive sketcher, og spørgsmålet er om tiden er løbet fra den form. Også med de indlagte danseoptrin "Kitty Catty" - godt danset discotechnotungt, men uden forbindelse til selve revyens univers.

Fornyelse skal der givet til, men indtil da kan man nyde en velskabt, velafleveret og underholdende Cirkusrevy.

Foto: Henrik Petit

Cirkusrevyen 2022, Bakken, København.

Premiereaften, Bakken, mandag aften, 23. maj.