Skip to main content
Teater

Åsen Teater inviterer til forårsjævndøgn

Forårsjævndøgn - En teaterhyldest til naturen og kulturen på Åsen Teater.

Åsen Teater inviterer til en helt særlig teateroplevelse på søndag, når dag og nat igen bliver lige lange.

Søndag 20. marts vil teatret hylde både kultur og natur og byde foråret velkommen. Begivenheden er støttet af Regions Nordjyllands nye initiativ:  “Kultur I Nærheden”

På Åsen står kunstværk "Himmelbrønden" skabt af kunstneren, Claus Ørntoft. Den 17 tons tunge skulptur er placeret, så solen jævndøgnsaften vil gå ned midt i den. Teatret fortæller, at denne solnedgang vil byde på nogle ganske magiske minutter.

Ved samme skulptur vil det være muligt at opleve et ritual, som byder foråret velkommen.. Derudover vil der være oplæsningerne af digte, som alle er en hyldest til solen og foråret. Digtene kommer bl.a.fra forfattere som Benny Andersen, Jeppe Aakjær, Edith Södergran og Walt Whitman.

Efter ritualet ved ”Himmelbrønden” inviterer teateret gæster ned i Åsens teatersal. Hvor de vil kunne opleve forestillingen ”Ørkenens Hjerte”.

Forestillingen er en soloforestilling, som er skabt ud fra Antoine de Saint-Exuperys berømte roman:  “Blæsten Sandet og Stjernerne”.  

Forestillingen tager fat på aktuelle emner omkring naturen. Den viser et menneskes kamp og refleksioner, når naturen ikke længere vil give ham de ting, som han normalt går og tager for givet.

Sidste punkt på jævndøgnsaftenen i Åsen Teater vil byde på et maskespil instrueret af teatret selv. Maskespillet handler om menneskets bedsteven, biler, og hvordan de har det, når de bevæger sig fra en mørk og saltet vinter, og ind i det mere tørre forår.

Teatret vil ikke afsløre for meget, men de siger dog, at der måske ikke er så meget forskel på mennesker og biler.

Begivenheden starter søndag 20. marts kl. 18:15. Solen går denne dag ned kl. 18:34. Teatret opfordrer til, at man ankommer lidt før, så man ikke går glip af solnedgangen.

Åsen Teater

  • Oplevelsen på Åsen Teater koster 100 kroner per person, og billetterne kan bestilles på: aasenteater@gmail.com
  • Åsen Teater holder til på adressen Brødholtvej 120, Sterup, 9740 Jerslev.
Arkiv