Antigone er datter af Kong Ødipus – det var ham der dræbte sin far og giftede sig med sin mor. Så lad os starte med at konstatere, at der er meget rod i den familie.
Det bliver faktisk meget værre, for Ødipus’ to sønner – og dermed Antigones’ brødre – ender i en kamp på livet om hvem der skal være konge efter kongen. Det dør de begge af. Nåja: Antigone dør også til sidst. Tilbage står så Kreon som konge af Theben. Og med et ødelagt sind på grund af alle urolighederne i familien. Kreon er onkel i det foretagende. Og svoger til Ødipus.
De kunne noget de gamle grækere, når det kommer til at lave uløselige konflikter. Det er derfor, at de stadig har overlevet. Det er så også derfor, at de klassiske græske dramaer var tragedier. Der gik hundredevis af år, før de gamle grækere kastede sig over komedierne.
Nu spiller Aalborg Teater så ”Antigone” af Sofokles. Det er et drama, der er omkring 2500 år gammelt. Så det første spørgsmål til forestillingens instruktør, Camilla Kold, må jo være, hvad man kan bruge så gammelt et skuespil til i dag.
- Der er noget ekstremt universel i den problemstilling, der ligger i Antigone. Det er en simpel konflikt, men den er dyb. Antigone handler i høj grad om magt, og hvordan man forvalter sin magt. Og det er vigtigt at tale om i dag, siger Camilla Kold.
- Da vi valgte at opsætte Antigone her på teatret, havde invasionen af Ukraine ikke fundet sted endnu. En krig, som synes meget tæt på os, fordi det sker i Europa, men realiteten er jo desværre, at der er krig overalt i verden hele tiden.
- Det burde vi i lige så høj grad involvere os i følelsesmæssigt i. Derfor prøver vi med denne tekst at nærme os nogle af de moralske og politiske dilemmaer som krig medfører og ikke mindst de voldsomme konsekvenser, det har for befolkninger. Det er sikkert næsten umuligt at forstå, når ikke man har oplevet det, siger Camilla Kold.
Stykket bliver opført helt klassisk. Det vil sige, at replikkerne er på vers.
- Vi har ikke moderniseret sproget. Vi går efter den gamle udgave oversat af Marcel Lysgaard. Det er så fedt et sprog. Det er så ophøjet. Det er meget smukt at arbejde med.
Hvordan er det for skuespillerne. Er det sværere at recitere digte end replikker?
- Det at tale så ikke-almindeligt er jo sværere. For du skal jo stadig have en bund med i det og mene noget, med det du siger.
- Men de klarer det. Det er en hel anden måde at arbejde på, end hvis man arbejder med naturalistisk sprog. Men hvis man arbejder med Ibsen er der jo også et mærkeligt sprog. Der er noget fedt ved at arbejde med det mærkelige, konstaterer hun.
Camilla Kold fortæller også, at man på oldgræsk har mange flere ord for blod og krig, end man har på moderne dansk, og derfor bliver sproget også mere forsimplet end i den helt klassiske udgave på originalsproget. Men det ved man jo faktisk ikke, når man er publikum. Teatret regner med at en del af publikum vil være gymnasieelever. Her kan forestillingen være en del af undervisningen i oldtidskundskab – eller hvad faget måtte hedde i dag.
Der er seks skuespillere og én musiker på scenen.
Der er naturligvis også kor i forestillingen. Det hører sig jo til i det græske drama. Her bliver kordelene opført både som monologer af enkelte skuespillere, men de bliver også fremført som sange, hvor alle skuespillerne er med.
- Vi har en ekstra tekst med i forestillingen. En monolog af tyskeren Wolfram Lotz. ”Politikerne” hedder den. Den kommer til at ligge i forlængelse af ”Antigone”.
Den kommer som en slags efterspil. Og det bliver skuespilleren bag rollen som Ismene, der fremfører den. Det er en rolle, der er fremtrædende i starten af skuespillet, men som ikke fylder så meget i slutningen. Det er derfor, den halve times monolog er lagt hos hende.
- Jeg har læst teksten for flere år siden, og synes den er helt fantastisk. Og så synes jeg, at den passer godt med Antigone, fortæller instruktøren.
Med den ekstra monolog kommer stykket til at være omkring to timer inklusive pause. Der er premiere 8. september.