Et brag af en koncert

Koncert - Saariaho, Rakhmaninov, Prokofjev                                                      

Aalborg Symfoniorkester afsluttede sæsonen torsdag med et brag af en koncert - på flere måder. Programmet var tiltrækkende, orkestret veloplagt og dirigenten fremragende.

I tilgift til denne usædvanlige cocktail var der skruet op for volumen næsten hele vejen - den var smovs for en symfonifan. Den sædvanlige solokoncert var droppet, det her var orkestrets aften, som bød på gammel russisk og ny finsk musik.

Helt ny er finske Kaija Saariaho nu ikke, hun har lige rundet de 70, men hendes musik er ny og har altid været det. Hun er måske sin generations vigtigste finske komponist.

Hun har boet i Paris de seneste fyrre år, og det er mindre end et år siden, jeg sidst havde den glæde at møde hende. Hun er kendt for "elektroakustisk musik", altså musik, hvor en levende musiker spiller sammen med elektronik, men har også skrevet et par operaer og en del orkestermusik.

Alt sammen er det eksklusivt, spændende og nyskabende. Det ligner ikke nogen andet

Således "Laterna Magica" fra 2008. Lange, brede, massive orkesterklange, der umærkeligt bevæger ind og ud ad hinanden, som det skiftende fokus i et foto, eller når man indstiller øjnene på en detalje.

Det er et fantastisk værk, inspireret af Ingmar Bergmans eksperimenter med lys, men for Saariaho lyd - i enorm mængde og styrke. Og alligevel: øret kan også snyde, og Laterna Magica viste sig ikke at være det kraftigste i programmet.

Det stod sidste århundredes russiske orkestermester Sergej Rachmaninov for med værket "Dødens ø", komponeret i 1909 med inspiration i Arnold Böcklins gådefulde maleri af samme titel.

Musikken er lige så kryptisk og lydliggør det drama, der ligger i vekselvirkningen mellem det smukke og det skræmmende. Der er tale om så stærke kræfter, at den ikke særligt religiøse Rachmaninov værket igennem synes at påkalde Vorherre med motiver fra den katolske dødsmesse.

Også her et fantastisk værk, der vist aldrig blev helt færdigt.

Koncertens overskrift var "Kærlighed og død med Morlot", og det blev for alvor tematiseret i Sergej Prokofjevs balletmusik til "Romeo og Julie", der som bekendt har rod i Shakespeares kendte drama.

Til koncertsalsbrug, altså uden ballet, sammensatte komponisten selv tre suiter fra det 2,5 timer lange partitur, men aftenens dirigent, franske Ludovic Morlot havde lavet sit eget på flere måder overraskende miks, hvor man, selvom man kender musikken, flere gange undrede sig.

Mindre satser fik stor plads, og de mest kendte dele blev sat i et nyt relief. Meget spændende.

Og apropos kapelmester Morlot, så var aftenen på alle måde hans (nå ja: og orkestrets). Den charmerende, lille, vævre 49-årige lyonnais, altså født i Lyon, er aldeles enestående.

Man møder sjældent en dirigent, der er så meget til stede i musikken og rummet, og som i den grad smitter orkestret med sit engagement og sin høje faglighed.

Overværer man en prøve med Morlot ved man også, at hele hans tilgang til og respekt for musikerne er legendarisk. Det er sikkert en af hemmelighederne bag hans overvældende succes. Det hele lykkes simpelthen for ham.

Og så Aalborg Symfoniorkester, der altså afsluttede sæsonen i aftes. De brave musikere får næppe nogen lang ferie, hvilket de ellers har fortjent.

Jeg har fulgt orkestret gennem seks årtier, og det har været en tid med op- og nedture af et omfang, der vist kun kendes fra AaB.

Men de seneste 10-15 år har de 65 musikere været bedre end nogensinde. De er simpelthen så dedikerede og bragende dygtige, at den hæder, de dagligt får fra deres trofaste publikum - spøgefuldt kaldet "de grå hjelme" - ikke blot er fuldt fortjent, men burde være endnu større og baseret på mere end lokal patriotisme.

De er jo ikke gode, fordi de er fra Aalborg, for det er de færreste af musikerne, men fordi de seneste årtiers skiftende musikchefer har rekrutteret musikere af høj karat og skaffet dirigenter som Morlot på podiet.

Det får det bedste frem i musikerne - og når det gælder Aalborg Symfoniorkester er der meget.

Foto: Privat og Fruensgaaard

Koncert, Musikkens Hus, torsdag