Messe med Miriam

Koncert/Vendsyssel Festival - Mandipira & Organic 3

Den afrikanske sangerinde Miriam Mandipira, 44 år, er et ukueligt syngende livstykke af et menneske.

Og det ville alle, som overværede hendes koncert med Organic 3 i Bangsbostrand Kirke denne tirsdag aften uden besvær kunne skrive under på. Og bagefter få papiret tinglyst, for der stod spirituals og gospel på programmet, for vi var jo i Guds hus.

Men der blev også sneget blues og Duke Ellington og andet godt ind. For som Miriam forklarede, handlede alle sangene om livet – hvor vi elsker, græder og også jubler sammen, skønt vi også nogle gange må kæmpe mod undertrykkelse og depression.

Så er sådan 14 sange leveret på halvanden time virkelig en god medicin - for det var glæde og jubel og ukuelig livskraft, som prægede koncerten.

Koncerten åbnede med to instrumentale numre, ”Theme for Theo” og ”The Preacher”, som præsenterede orgeltrioen. Niels Ole Sørensen på Hammond B3, den venstrehåndede guitarist Uffe Steen og bag trommesættet Esben Bach.

Tre musikere, som er garant for en både levende og smidigt dunkende puls. Sørensen siddende bag sig elskede B3, som han får til både at hyle, vræle, skrige, græde og le – højstemt jublende.

Uffe Steen med det elegante fingerspil på sin omvendte Gibson, fed tone, som rummer både kirke og blues, og bag dem Esben Bach en solidt swingende timekeeper.

Farvestrålende som en eksotisk tropefugl gjorde Mandipira så drengene selskab i tredje nummer ”Abide With Me”, stilfærdig, eftertænksom spiritual sunget på Miriams modersmål.

Og så blev det åbnet for den spirituelle sluse i ”Sometimes I Feel Like A Motherless Child” sunget med både smerte og vrede i sødmefyldt bitterhed.

Mandipira har en stor stemme og udnytter flot registeret fra det basdybe til det høje. Både sjælfuldt og mørkt, men også svalende som en blid aftenbrise.

Og sikke en solo Uffe Steen leverede – spillet så langsomt og dybt, uden at nummeret gik i stå, men fik ekstra liv af Mandipiras nynnen og opmuntrende yeah-råb til guitaristen.

Sådan gik det slag i slag med ”Walk With Me Lord”, ”Wayfaring Stranger” og ”Lord Don’t Move That Mountain”, inden endnu en stjernestund i Curtis Mayfield-nummeret ”People Get Ready”, indledt enkelt og gribende, blot med Uffes guitar og Miriams stemme i legende duet, inden bækken og orgeltoner kom ind over og løftede os højere op.

”Swing Low, Sweet Chariot” med en forrygende basset orgelsolo, hvor Niels Ole Sørensen trak tempoet helt ned, inden Miriam med fingerknips og publikum taktfast klappende kørte den op igen – en solo i topklasse.

Der var en hilsen til den afdøde bluesmusiker Troels Jensen, død 7. juli 2020, Miriams mentor og blues daddy, i dennes eget nummer ”Take Me Home”.

Og skulle nogen være i tvivl blev soulstemningen kørt op under bjælkeloftet i ”Wade In The Water” med solo til alle, inden et stående og klappende publikum krævede ekstranummer og fik det i form af Duke Ellingtons ”Come Sunday”.

- Vi ses lige pludselig, lød det fra sangerinden fra Zimbabwe, nu bosat i Vanløse, som afsked.

Det kan du tro, og tak for en livsbekræftende besyngelse af livet og troen på noget større.

Foto: Arkiv og private