Skip to main content
Musik

Bigband nomineret til lettisk musikpris

Den danske komponist/bassist Kenneth Dahl Knudsen er sammen med den lettiske komponist/saxofonist Toms Rudszinksis nomineret til den nationale lettiske musikpris “Zelta Mikrofons 2022” (Den Gyldne Mikrofon 2022) i kategorien “bedste jazz/funk album”.

Vinderen bliver afsløret ved Zelta Mikrofons prisceremoni 26. februar i Riga.

Den dansk/lettiske komponistduo Knudsen/Rudzinskis samlede Space Big Band i Berlin i slutningen af 2019. Med dirigent Malte Schiller, og et 17 styk stort orkester.

Både Knudsen og Rudzinskis havde tidligere arbejdet for big bands og følte, at der mangler moderne, nutidige kompositioner til store jazzensembler. 

Projektet blev født i Berlins jazzmiljø, hvor Knudsen og Rudzinskis håndplukkede en række venner og musikere fra Tyskland, Danmark, Letland, USA, Rusland, Ukraine, Frankrig, Sverige og Østrig. Sidenhen blev det selvbetitlede debutalbummet indspillet og udgivet af tyske Double Moon Records i oktober 2021.

Albummet har fået fine anmeldelser og er blevet valgt som featured artist i tyske Lufthansas musiksystem, hvor flyselskabets passagerer får anbefalet at lytte til musikken, når de flyver.

Det er en måned siden, at Knudsen var nomineret ved Danish Music Awards Jazz for albummet ”Uummat”. Nu er han nomineret til endnu en national jazzpris.

-De baltiske lande minder om Skandinavien  - og jeg er overbevist om at deres rolle i Europa kommer til at vokse i de næste 10-20 år. Jeg har derfor arbejdet målrettet med at udvikle mit publikum og mit navn i området, og jeg er stolt af samarbejdet med Toms Rudzinskis. Denne nominering er et skridt på vejen, siger bassisten Kenneth Dahl Knudsen.

Lyttelink:

http://preview.challenge.nl/

password: spacedownload

Space Big Band

Malte Schiller (dirigent)

Dima Bondarev (trumpet, flugelhorn)

Jakob Sørensen (trumpet)

Johannes Böhmer (trumpet)

Shems Bendali (trumpet)

Alistair Duncan (trombone, flugabone)

Andrej Ugoljew (trombone)

Nils Marquardt (trombone)

Jonas Lindh (bass trombone)

Toms Rudzinskis (alto saxophone, soprano saxophone, flute)

Dustin Drews (alto saxophone, EWI, flute)

Ignaz Dinne (tenor saxophone, soprano saxophone)

Julius Gawlik (tenor saxophone, clarinet)

Leonie Freudenberger (baritone saxophone, bass clarinet, flute)

Povel Widestrand (piano, synthesizers)

Sebastian Boehlen (guitar)

Kenneth Dahl Knudsen (electric bass)

Mathias Ruppnig (drums)

Arkiv