Kunstneren Bruno Kjær 70 år.
I morgen fredag, 20. januar fylder Bruno Kjær – født, opvokset, uddannet og stadig bosat i Aalborg - 70 år. Utrættelighed, mangfoldighed, beskedenhed og generøsitet er ord, der er uomgåelige i en karakteristik af Bruno Kjær som kunstner og menneske.
I utrætteligheden er ikke alene indeholdt i aktiviteten som kunstner, men også i forbindelse med organisatoriske forhold omkring billedkunsten. Han var i 1970’erne bl.a. aktiv i driften af Galleri Sleipner i en baggård i Bispensgade.
Med til at starte Det grafiske Værksted i Hjørring og i en periode formand for dets bestyrelse, medlem af bestyrelsen i Aalborg Kunstpavillon, medlem af Aalborg Kommunes Kulturpulje og af kommunens kunstfond.
Han uddannede sig til bibliotekar og var sideløbende med den kunstneriske udfoldelse i perioden 1987-2008 på deltid en særdeles velanskrevet lærer på biblioteksskolen i Aalborg.
2008 blev Bruno Kjær bedt om at udvikle og lede en ny kunstinstitution i byen, nemlig Nordkrafts Kunsthal Nord, som gav plads til nye, unge både nationale og internationale kunstnere, og som med sine originale udstillingsrum kom til at præge og forny den kunstneriske scene i Aalborg.
Posten som leder gav ikke megen plads til Bruno Kjærs egne udfoldelser som kunstner, og derfor forlod han posten i 2014 for at kunne genoptage sine egne aktiviteter.
Bruno Kjærs utrættelige kreativitet fremstår med al tydelighed ved et blik på det utallige antal udstillinger, hvori han har deltaget – både egne og gruppeudstillinger.
Det i begyndte i 1978 med Charlottenborgs Forårsudstilling. Den begyndelse er så blevet fulgt af udstillinger i Danmark, bl.a. i Aalborg, København, Århus, Silkeborg, Thisted, Vrå, Haderslev, Hjørring og Odense. Og uden for landet, bl.a. i Letland, Holland, Tyskland, New Zealand og Finland. Bruno Kjær er bl.a. repræsenteret på Kunsten, Det kgl. Bibliotek, Ny Carlsbergfondet, Grassi Museum i Leipzig, Vendsyssel Kunstmuseum og på muserne i Hobro og Vrå.
De to seneste skud på udstillingsstammen er den store udstilling ”Skyggebibliotekets spejl” i kunstetagerne i Hobro i 2021 og en nyåbnet udstilling på Vesthimmerlands Museum i Års: ”Skyggernes dans på mindernes spor”.
Udstillingen i Hobro rummer og koncentrerer næsten hele Bruno Kjærs værk i henseende til æstetiske udtryksformer og temaer. Udstillingen fylder to og en halv etage. I Års intervenerer Bruno Kjærs bevægelige og belyste skygger i museets stationære udstilling, så der opstår et dynamisk spil mellem det historiske før og nu.
Utrætteligheden og den kunstneriske kvalitet er også resulteret i, at Bruno Kjær har fået tildelt arbejdslegater og produktionsstøtte fra Statens Kunstfond og legater fra andre donorer.
Mangfoldigheden i Bruno Kjærs værk kommer til udtryk i hans æstetiske udtryksformer, der spænder fra det oprindelige udgangspunkt i koldnålsradering med direkte rids i trykpladen.
Grafikken har altid været en trofast følgesvend, men dertil er i forhold til emne og temaer kommet installationer, skulpturer, videoer, akryl på lærred og papir, collager, billeder, der kombineres med lyd og tekst, objets trouvés, kartotekskort overtegnede med figurer og ulæselig skrift.
Bruno Kjær blander fundne hverdagsting og hverdagstrivialiteter med klassiske maleriske og grafiske former, og derigennem opstår en vekselvirkning mellem eksistentielle og trivielle situationer.
Mangfoldigheden i Bruno Kjærs værk manifesterer sig også i værkernes steder. Museumsrummet er klart et selvfølgeligt sted for kunst og dertil udendørs værker.
Han har sammen med vennen, nu afdøde Thorvald Odgaard, farvesat AKKC’s scenetårn, udsmykket muren mod centrets parkeringsplads med ”Mur med skibe” og opstillet portalen i Kildeparken foran de syngende træer. I Gigantium er installeret skulpturen ”Prismen og viften”
Imidlertid har Bruno Kjær også søgt udenfor de sædvanlige steder og udfoldet sin kunst i mindre selvfølgelige rum. I beskyttelsesrum, gamle fabriksbygninger, Limfjordsbroen eller i åer og vandløb, hvor blåmalede lyttende og søgende hoveder dukkede op rundt omkring i Aalborg og siden i Haderslev.
Udtryksformernes mangfoldighed bliver holdt sammen af en række temaer, der er vigtige for forståelsen af Bruno Kjærs værk. Et tematisk fortætningsspunkt er biblioteket. Til udstillingsvirksomheden kommer også en forlagsvirksomhed med navnet ”allihopa”.
En gennemgående titel i udgivelserne er ”Skyggebibliotek” og ”Spejl”. På den ene side er det bibliotekets opgave at indsamle og ordne al menneskelig viden og at gøre den tilgængelig for alle mennesker. Det manifesterer sig i bogsamlingen og i kartotekskortet.
Bruno Kjærs udstillinger rummer masser af kort og bøger. Ved nærmere eftersyn viser det sig imidlertid, at kartotekskortenes skrift er ulæselig, og de er samtidig overskrevet af en flydende menneskeskikkelse, i forskellige stillinger. Et menneske på skriftens hav.
Bøgerne i udstillingerne bærer mærkværdige titler som krimien ”Den hemmelige bog”, der ved at være syet sammen formentlig for altid vil være hemmelig.
Biblioteket har som institution det adelsmærke at spejle orden, klarhed, entydighed og troværdighed. Men det adelsmærke er brudt sammen. Biblioteket og dets kort skulle medvirke til fremskridt i viden, fornuft, velfærd og humanitet.
I stedet byder kartoteket på forvitring og fragmentering og er ikke nødvendigvis garant for oplysning dannelse og fornuft. I stedet peger Bruno Kjærs kartotekskort på, at vi er henvist til kriser, eksistentiel ubestemthed. Verden er affortryllet. Det klassiske bibliotek ligger i skygge, og ser i spejlet en mangetydig og uvis virkelighed.
Den hændelse, der har bidraget til affortryllelse af verden, er den tragedie, at Bruno Kjærs fætter som eventyrlysten og ganske ung for mange år siden forliste i Østersøen med et fragtskib.
Den tragedie har inspireret til skepsissen i forhold til vores forestilling om, at denne verdens orden er den bedste af alle mulige ordener. Det er den ikke: den er flertydig, ubestemmelig og uforudsigelig og også fuld af tragedie.
Den individuelle historie knyttes her sammen med den store fortælling om en fortabt orden. Men et modbillede skabes med en antydning af, at Bruno Kjærs fætter på sin rejse i havet har søgt et nyt Atlantis, som tilbyder en ny harmoni.
Bruno Kjær er en fremragende kunstner, der til stadighed vil være skabende, og uden romantiske kunstnermanerer.
Han er et meget beskedent menneske, men rigt i sin kunstneriske udfoldelse og meget generøs i forhold til sine kolleger og sit publikum, som tilbydes en mangfoldighed af indgange til kunstnerens værk, hvori vigtige spørgsmål om denne verdens beskaffenhed diskuteres.
Men altid på lige fod og med et stort stænk af humor.
