Skip to main content
Sprogklumme

Om sans og mening

Det er eksamenstid over det hele. Ganske vist er corona-situationen medvirkende til at begrænse omfanget, men de sveder derude.

Nogle får helt bogstaveligt våde hænder, og andre har mere indgribende symptomer. Eksamen er latin (examen) og betyder prøvelse, og sådan bliver ritualet også opfattet af en del mennesker.

For nylig beskrev en avis en ganske anderledes eksamen. Politiet udvikler hunde med særlige egenskaber. En artikel fortalte om sådan en specialtrænet hund, der er i stand til at snuse sig frem til døde mennesker, endda i vand.

Hvis man har set dramaserien Efterforskningen fra sidste år, ved man, hvad det kan indebære. I den serie genfortælles det skrækkelige u-bådsmord på den svenske journalist Kim Wahl udelukkende fra udforskernes synsvinkel.

Det har i parentes bemærket den gunstige virkning, at gerningsmanden aldrig nævnes ved navn eller får skærmtid, og det lader vi det også her blive ved.

Men svenskerne kunne levere hunde, der er trænet i at lugte døde, og det fik betydning for den vanskelige opsporing af ligdelene. Måske er det derfor, det danske politi nu arbejder på at træne hunde op til det samme.

En af øvelserne i hundens eksamen bestod i afsøgning langs en strandkant, og det viste man et billede af. Nogle meter bag hund og betjent så man en iagttager følge patruljeringen, og billedteksten oplyste så: ”Bagerst sensor”.

Klummeskribenten hoppede lidt i stolen ved læsningen. Der er nemlig forskel på sensor med s og censor med c, og det er for så vidt kun ham med c, der kan bruges til en eksamen.

En sensor er en følemekanisme, der opfanger f.eks. lyd eller syn af noget. Man kan have en sensor ved døre, der så åbner sig af sig selv, så snart nogen er på vej. En sensor kan også aktiveres med vilje på afstand, som når man bruger en BroBizz over Storebælt eller har automatisk oplukning af porten i garagen.

Det latinske ord sensus betyder nemlig mange ting, heriblandt overhovedet sans eller sansning, følelse, fornemmelse eller iagttagelse, og så kan det også betyde betydning, mening.

Men hovedsagen er sansning, så en sensor med s mærker noget. Alle de låneord, vi gennem fransk og engelsk har modtaget med denne stamme, har beslægtede indhold.

En sensation, f.eks. Sådan en indebærer, at noget gør indtryk, melder sig for ens sanser, og vi taler da også om det, man kan mærke, som noget sanseligt. Hvis det vækker overdrevent mange følelser, kan vi bruge ordet sentimental. Når nogen udtaler en mening af en slags, kan man tale om en sentens, og hvis det ikke giver mening, er det non-sens.

Men når romerne bruger et c i ordet censor, er det, fordi det stammer fra udsagnsordet censere, som betyder at vurdere, at bedømme, at anse for rigtigt. Hos de gamle romere havde man simpelthen en valgt embedsmand, der hed en censor.

Det var censors opgave at stå for folketællingen, så hans lister dannede grundlag for skatteudskrivning og for, hvem der var rige nok til at sidde i senatet, deres øverste råd. (Hvis man slår ordet census op i amerikansk sammenhæng, betyder det stadig folketælling.)

Desuden kunne en censor påtale borgeres mangelfulde eller forkerte opførsel, altså udtale kritik af navngivne borgere, der ikke levede op til normerne. Censor var moralsk overdommer.

Senere, da administrationen i Rom blev mere indviklet, var det også censors job at være en slags statsrevisor, der skulle føre tilsyn med alle de mange kontrakter, som staten indgik efter licitation med forskellige udbydere (allerede dengang arbejdede man med offentlige og private partnerskaber).

Fra denne embedsmand med vidtgående beføjelser er ordet i middelalderen vandret ind i de nye universiteter, og dermed var vejen banet for dets udbredelse til resten af skolevæsenet, da det blev udviklet.

Censorer kommer nu udefra som samfundets repræsentanter for at sikre, at det, man har lært på den enkelte skole og i den enkelte klasse, svarer til de fælles normer.

Godt nok skal sådan en censor gerne være fintmærkende, opmærksom og klar til at benytte alle sine sanser, inklusiv den sjette, men der er alligevel et godt stykke vej til overvågningsteknologiens følemekanismer. Og der er heller ikke meget moralsk opsyn over en automatisk døråbner.

Så sensor med s betyder en, der mærker noget, censor med c en, der vurderer noget. Billedteksten skulle altså bare have rettet et enkelt bogstav, og der er nok bare tale om en lille smutter, en slåfejl.

Arkiv